– fra modtagere til medskabere

Trivselsaktioner


Gratis trivselsaktioner til skolen – Udviklet af elever i Aabenraa!
Eleverne i fælleselevrådet er automatisk blevet en del af Aabenraas trivselskorps. Her tager de udgangspunkt i deres egen trivselsundersøgelse, så afsættet for hvordan og hvad de definerer som vigtigt for sund trivsel er i højsæde.

Print vores trivselsaktioner allerede i dag, og vær med til at sætte trivsel på skoleskemaet. Eleverne fra Aabenraa har gjort forarbejdet – nu kan I få glæde af det!

Aabenraa Kommune 2023-2025

TJEK IND/ TJEK UD

I projektet har eleverne indledningsvis valgt at sætte gang i deres første trivselsaktion. Trivselsaktionen handler om

“den gode start og slut” på dagen. Skab en nærværende og struktureret start og slutning på dagen med vores gratis materialer til tjek ind og tjek ud.

  • Tjek ind og tjek ud:
  • Humørbarometeret:
  • Humørtrappen:  
  • Walk and Talk
– Gode begyndelser og afslutninger på dagen
Læs mere omkring aktiviteterne her:

Disse trivselsaktioner omhandler alle handlinger der kan give lærere og elever, indblik i stemninger, energiniveauer og mulighed for at “mærke hinanden”. Aktionerne taler ind i elevernes oplevelser af eget humør og energi. De styrker læringsfælleskabet gennem åbenhed, tryghed og trivsel.

TRIVSELSJULEKALENDER

Gør december til en måned fyldt med omsorg, god karma og trivsel med vores trivselsjulekalender. Bag hver låge gemmer sig små opgaver, der skaber glæde og styrker fællesskabet.

Kalenderen er designet til at være nem at printe og hænge op, så alle kan være med til at sprede lidt ekstra lys og varme i vintermørket.
Eleverne i Aabenraa har følgende gode råd til at gennemføre kalenderen på din skole:

  • Belønning: Når kalenderen er gennemført, får klassen en gevinst.
  • Fælles start: Præsentér kalenderen på en fælles morgensamling.
  • Udpeg en elev: Vælg en elev, der er kalenderansvarlig.
– Spred glæde omkring dig i december
Læs mere omkring kalenderen her:

Trivselsjulekalenderen er en hyggelig og sjov kalender, hvor elever (eller medarbejdere) får en lille, positiv udfordring hver dag op til jul. Den er nem at bruge i hverdagen — enten i klassen eller på arbejdspladsen. I Aabenraa var eleverne særligt begejstrede, da en skoleleder udlovede en præmie til de klasser, der gennemførte hele kalenderen. På en anden skole kom “Elevrødderne” rundt i klasserne, præsenterede kalenderen og delte den ud — også med stor succes. En tredje skole lod fælleselevrådsrepræsentanter stå for at præsentere kalenderen for en hel årgang. Erfaringen er, at kalenderen især bliver en succes, når både lærere og ledelse bakker op, og der er et fælles fokus på at skabe god stemning. Kalenderen er nem at tilpasse, hvis man ønsker egne udfordringer — og den er lavet, så den også kan genbruges og printes næste år.

JULEBINGO

Få smil på læberne, føl hinandens nærvær og hav det mega sjovt sammen.
Denne nye lille bingo, lægger op til samarbejde, bevægelse og en masse grin.

Bingopladerne kan printes og sidste plade har alle ikoner til at klippe ud.
Som traditionel bingo-banko trækkes 1 ikon ad gangen. Det er nu dem, som har ikonet på deres plade, der skal udføre opgaven. Det er op til opråberen, at beslutte hvordan opgaverne skal udføres konkret, fx om det skal være med dem omkring en, med sidemakker eller kun dem som har ikonet.
Gode pointer og ideer til aktiviteten:

  • Små gaver: Hav ca. 5 gaver klar, så der er nok til en vinder af 1, 2, rækker samt og 2 vindere af hele pladen fuld.
  • Omvendt bingo til slut: Når vinderen/vinderne af pladen fuld, er fundet, rejser alle sig op. Spillelederen råber:
    “15 rigtige”: Alle med pladen fuld sætter sig ned. Så 14, 13, 12 osv. indtil én person står tilbage. Vinderen er den, der har færrest rigtige og står op til sidst!
Den gode juleafslutning
Læs mere omkring aktiviteterne her:

Omvendt Banko er især sjovt, fordi det ofte er de spillere, der ellers er “heldige”, som ryger ud først. Nu handler det om at have mindst held i spillet!

ORDJAGT – Arena Aabenraa

Eleverne i Aabenraa fælleselevråd har et stærkt budskab til jer – men I skal finde det!
Budskabet er gemt i hemmelige hints, som er spredt rundt omkring i Arena Aabenraa. På hvert billede, finder du et hint, som hjælper dig med at finde et bestemt bogstav. Når du har fundet alle bogstaverne, kan du stave dig frem til det vigtige budskab.

  • Find stederne på vores fotos i Arena Aabenraa
  • Hvert sted gemmer et bogstav
  • Gå på jagt sammen med andre
Find det vigtige budskab